Maleriske Aarhus-bugt

85795EE9-D383-45EC-A132-E2524F8CE6AF.jpeg

Skriv en kommentar

Himelfugl

182981F5-F1AA-4DCD-A428-DA0DD0E546EE.jpeg

Skriv en kommentar

Hvorfor kan vi i Danmark ikke bare vende ryggen til verden?

Hvorfor skal vi i Danmark modtage 500 kvoteflygtninge om året, når vi i forvejen har store udgifter til og problemer med integrationen af de flygtninge, som vi i forvejen har?

Hvorfor skal vi i Danmark respektere FNs flygtningekonvention, når det betyder, at vi så ikke kan holde flygtninge ude fra Danmark? Hvorfor kan vi ikke bare opsige denne konvention?

Hvorfor skal vi i Danmark bruge milliarder af kroner i U-landshjælp på mennesker i Afrika og Asien, når der er mange områder, hvor vi kunne forbedre velfærden for danskerne?

Hvorfor skal vi i Danmark ikke bare melde os ud af den europæiske menneskerettighedskonvention, når den begrænser det danske folketings frihed til at vedtage de love, som det måtte ønske?

Hvorfor skal vi i Danmark bekymre sig om den global opvarmning, den voksende globale ulighed, fattigdom i den tredje verden osv., når vi har så mange lokale og nationale udfordringer at forholde os til?

Hvorfor kan vi i Danmark ikke bare lade verden gå ad Helvede til og så bare tage os af vore egne problemer her i Danmark?

Det svar, som burde være selvindlysende for enhver dansker, er, at det kan vi ikke, fordi vi er en uadskillelig del af den globaliserede verden, vi hænger uløseligt sammen og deler på mange måder skæbne. Selv om vi vender ryggen til problemerne ude i verden for bare at pille i vor egen navle, så vil verdens problemer ikke længere lade os i fred. Hvis verden går ad helvede til, så går vi også ad helvede til i Danmark. De udfordringer, vi står over for i Danmark i dag, og dem vi vil komme til at stå overfor i morgen og i overmorgen, er globale udfordringer, som ikke kan løses nationalt, men kræver globalt samarbejde.

Derfor er der god grund til for politikere og for alle os andre i Danmark at læse det offentlige brev til politikerne, som en række internationale organisationer som fx Folkekirkens Nødhjælp og Røde Kors sammen med en række kendte personligheder har udsendt, for at få politikerne til at besinde sig inden de vedtager en lovændring, der i praksis lukke for kvoteflygtninge. For som der står i brevet: ”Vi er bekymrede for, at Danmark er i færd med at vende ryggen til nogle af verdens mest sårbare mennesker, FN´s kvoteflygtninge. Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil Danmark være det første land blandt vores nabolande, der aktivt lukker for kvoteflygtninge og dermed kraftigt signalerer, at vi ikke vil være en del af det internationale samarbejde om at modtage flygtninge. Det vil være et slag mod hele det internationale flygtningesamarbejde midt i en historisk flygtningekrise, hvor 65,6 millioner mennesker er på flugt – mindst halvdelen af dem er børn. For hvis et af verdens rigeste og mest stabile lande ikke skal tage sit ansvar – hvorfor skal andre lande så gøre det?”

Ja, hvorfor skal vi overhovedet tage os af de andre, om det så er de undertrykte og sultende i Afrika eller de fattige og hjemløse i Danmark, når vi har nok i os selv? Måske kunne vi få et svar ved at gå i kirke i morgen, hvor søndagens prædikentekst netop er Jesu domslignelsen i Mattæusevangeliet kap. 25, hvor han bl.a. siger ”For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig?  Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig!”

Hvert enkelt menneske er skabt i Guds billede og derfor af uendelig værdi. Eller, som der står – måske som et ekko af evangeliet – i art. 1 i FNs menneskerettighedserklæring: ”Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i broderskabets bånd”. Det handler om vor næste, det handler om vore medmennesker.

Det gælder kvoteflygtningen i FNs flygtningelejr i Jordan, som drømmer om fremtid og håb. Det gælder det menneske, der er flygtet fra forfølgelse i Afghanistan, og nu banker på vor dør. Det gælder den fattige bonde i Uganda, som får hjælp til at få et bedre liv gennem vor u-landshjælp. Det gælder. Det gælder det menneske, hvis rettigheder trædes under fode i Rusland og som kan få sin sag taget op ved den europæiske menneskerettighedsdomstol. Det gælder de mennesker, hvis liv trues af global opvarmning, økonomisk ulighed osv. i Afrika. Vort ansvar rækker naturligvis ikke længere end vore ressourcer, muligheder og indflydelse, men vore ressourcer, muligheder og indflydelse rækker længere end til hækken ind til min nabo og længere end til Kruså.

Christiansfeld, lørdag, den 25. november 2017
Mogens S. Mogensen

Skriv en kommentar

Test post

The line about the American general meeting the Arab Christian isn’t as familiar as it should be. “When did your family convert?” the general asked. “About 2,000 years ago,” the Arab answered wryly.

The general’s ignorance is widely shared. Take but one example from closer to home. Over-zealous teachers in London have recently been pulling Syrian Orthodox refugees out of school assemblies in London, on the basis that Arab children must by definition be Muslims. The truth, of course, is that Christianity is an import from the Middle East, not an export to it. Christians have formed part of successive civilisations in the region for many centuries – they were, as Rowan Williams has pointed out, a dominant presence in the Byzantine era, an active partner in the early Muslim centuries, a long-suffering element within the Ottoman empire and, more recently, “a political catalyst and nursery of radical thinking in the dawn of Arab nationalism“.

Today, though, the religious ecology of the Middle East looks more fragile than ever, as the Arab spring gives way to Christian winter. Ignorant western assumptions about cultural uniformity are mirrored by Islamists bent on purging other faith groups from their lands. Such intolerance has grown steeply since 9/11 of course, but its roots long predate the disastrous policies of George W Bush.

In Egypt, large num

Skriv en kommentar